Rejsetrends 2019 giver gode vækstmuligheder

At bevare omsætningen og væksten er en udfordring i rejsebranchen, når de rejsende tager nye digitale services i brug og vejret er varmt herhjemme, så udsigten til at sælge flere rejser næste år daler. Så er det godt at følge med i hvilke trends der er i branchen. Denne måneds fokus er tips til dig om hvordan rejsetrends for 2019 og brug af en mobil app som rejsebureau giver muligheder for vækst og flere kunder.

Rejsende planlægger mindre – og er mere spontane

Helt på samme måde som hjemme, planlægger den rejsende mindre med baggrund i, at mange ved, at de kan løse ting, når der opstår en situation, hvor der er behov for at træffe en beslutning. Det afspejler sig før og under en rejse, f.eks. ved at de rejsende mest bruger deres mobil til at finde aktiviteter, seværdigheder, shopping og restauranter (note 1) De sidste to år har der været en vækst på over 150% i antal søgninger relateret til rejser, hvor ord som ”i aften” og ” i dag” indgår.

Ses på de konkrete bookinger som de rejsende foretager, viser en analyse af amerikanske voksne, at mindre end 1 ud af 4 rejsende booker alle deres aktiviteter forud for rejsen. Nogen booker få aktiviteter, mens 18% booker de fleste aktiviteter på destinationen og 17% booker alle aktiviteter på destinationen. På den baggrund er det af stor betydning at kunne tilbyde de rejsende en let og enkelt måde at læse om og lave tilmeldinger til aktiviteter. At give de rejsende mulighed for bestilling via en app med alle informationer fra rejsearrangøren om rejsen er vigtigt for rejsearrangøren, for ellers sker bookningerne via andre online service, via søgninger på en browser eller via rejseapps fra lokale turistkontorer og lignende, som ikke giver omsætning for rejsearrangøren.

Nye kunder – familier med én voksen og singlerejser

En ny og voksende rejsegruppe er familierejser, hvor der kun er én voksen. Denne gruppe udgår 30% af familier i hele verden!

På Google var søgeord som ”solo travel” og ”travel alone” de højste nogen sinde i januar 2018. Jeg har tidligere skrevet en artikel (læs her) om singlerejser og at deres højeste prioritet er tryghed. Kombinationen af tryghed og mulighed for at samle informationer om rejse og destination mm. i en app, er et godt udgangspunkt for en rejsearrangør til komme tæt på kunderne. Med muligheden for mersalg, bliver det hurtigt en god investering, som er med til at øge omsætningen. Solorejser har oplevet en vækst på 40% de sidste 5 år (note 1)

Brugeradfærd  og rejseapp giver udbytte for rejsearrangører

79% af de mobilforbrugende rejsende siger, at de leder efter ”de mest relevante rejseinformationer” (note 2). Årsag: mængden af info på nettet er så stor, at det er svært at finde det relevante. Den rejsearrangør, som giver relevante informationer til den rejsende, har således en stor chance for at opfylde behovet for information (f.eks. om destinationen, seværdigheder mm). Den rejsende har valgt en rejsearrangør ud fra forskellige parametre som pris, destination, serviceniveau mm. Rejsearrangøren er på den måde en ”foretrukken” leverandør – også af informationer og services på rejsen. Det gælder om at udnytter dette, til at hjælpe kunderne på den bedst mulige måde.

Analyser af brugeradfærd viser, at rejsende laver mange forskellige søgninger og besøg på hjemmesider og i apps, inden de foretager et valg om f.eks. køb af en rejse, valg af spisesteder eller hvilke steder der skal ses på ferien.

Måske søges der både på nettet flere steder, herunder på rejsearrangørens hjemmeside, der spørges om råd hos venner og familie og måske ringes der til rejsearrangøren. Hvert sted som brugeren ”besøger” online benævnes et touchpoint. En rejsende kan nemt have flere hundrede touchpoints ifm. med en ferie. Når ferien finder sted, giver en rejseapp fra arrangøren en effektiv måde at etablere de sidste touchpoints. Dels kan der være alle de relevante informationer i en app, dels kan rejsearrangøren sende beskeder til de rejsende i app’en, f.eks. om de aktiviteter, der er nært forestående, og sidst men ikke mindst, kan de rejsende tilmelde sig via en app. Er rejsearrangøren ikke tilstede der hvor den rejsende foretager de sidste touchpoints, så mistes der relationer og forretning.

Apps er de rejsendes favorit

Googles analyse af online forbrug viser, at 47% angiver, at de foretrækker at bruge en mobil app, fordi det er der lettere at navigere rundt i en app, og 40% siger de foretrækker en app, fordi det er lettere at købe via en app (note 4).

Ligeledes er væksten i brug af apps på rejser stærkt stigende. En analyse fra App Annie viser en stigning på mellem 50 og 100% i antallet af sessioner, som rejsende i flere europæiske lande over de sidste 3 år.

Dagens takeaway – trenden er klar

Der er flere og flere tal og tendenser der viser, at de rejsende ønsker app’s og der er et voksende antal typer af rejser, hvor det bliver en vigtig faktor, som kan være medvirkende til tiltrække specifikke rejsegrupper. Kombineret med de effektive muligheder en rejseapp giver for service og mersalg, er det bare om at komme i gang med at afklare, hvordan du opfylder de rejsendes trends i 2019.

Note 1: (https://www.thinkwithgoogle.com/consumer-insights/consumer-travel-smartphone-usage/)

Note 2: https://www.intrepidtravel.com/travel-trends-2018/#solo-21

Note 3: http://www.sojern.com – Global Travel Sights

Note 4: (https://www.thinkwithgoogle.com/consumer-insights/mobile-customer-journey/)

Sådan tiltrækker du flere singlerejsende

Der bliver flere og flere singler – og de rejser mere og mere. Hvad gør du og dit rejsebureau for at tiltrække singlerne, så de bliver nye og tilfredse kunder hos jer? Der er en ting, som er afgørende for de singlerejsende, når de skal vælge, hvor de rejser hen og hvem de skal rejse med. Du kan let kan komme i gang og få del i væksten.

Der er vækst i singlerejsende

I DK er der over 1,6 mio voksne singler  [1] og de vil gerne som alle andre. Men det er ikke altid lige nemt, der kan være flere overvejelser som er med til at afgøre, hvilket bureau der rejses med.

Der skal ikke skrives ret mange søgeord på nettet for at finde ud af, hvor mange forskellige typer af singlerejser der arrangeres i dag, så for at tiltrække kunderne gælder det om at kunne opfylde de ønsker de har. Der er rejser for næsten enhver type singler, fra ung til ældre, kultur eller sport, aktiv eller livsnyder. Så der er masser af muligheder for at tiltrække singler ud at rejse.

Jf. brug af søgeord på Google var der i januar 2018 en vækst 55% på “solo travel” i forhold til året før. Hos Booking.com udtaler CMO Paul Hennessy at det er flest kvinder der rejser single og at det ikke mere er et fænomen – det er normalt [2]. En undersøgelse lavet af TripAdvisor blandt 44.000 brugere fra 2016 viste, at 16% indikerede at de ville rejse solo for første gang [3] så markedet er stort og voksende. En mindre undersøgelse lavet af Resonance Consultancy’s af amerikanske Millenialts (født 1980 – 2000) viser at 25% af de adspurgte planlægger en singlerejse inden for de næste 12 – 24 måneder [2].

Singlernes højeste prioritet

Med så mange der ønsker og planlægger at rejse single, gælder det om at have det kunderne efterspørger når de vælger rejsearrangør. Det mest afgørende ved valget for singler er tryghed på den destination de rejser til. Det er altså afgørende at singlerne finder at det er trygt at rejse til de destinationer rejsearrangøren tilbyde. Når tryghed er så vigtig for den rejsende er det oplagt at tænke på flere måder at give tryghed til de rejsende singler. En oplagt mulighed er naturligvis de mange muligheder, der er med en rejseapp, som på flere måde er med til at give tryghed.

Det giver rejsearrangøren flere muligheder for at tiltrække de rejsende singler og er noget helt konkret, som den rejsende kan have med sig hele tiden.

Opfyld kundernes ønsker på flere områder

En rejseapp kan indeholde en lang række praktiske informationer som giver tryghed for den rejsende og som den rejsendeautomatisk hele tiden har det med sig. Det er lige fra adresse og tlf mm til hotel eller anden overnatningssted, kontakt info til rejsebureua og evt. rejseleder og tlf nr/kontaktinfo til politi, ambassade, hospital, læge, apotek og lignende.

Med en kommunikationsdel, er rejsearrangøren i stand til at sende beskeder ud til de rejsende med – så hvis der opstår situationer af en eller anden form kan de rejsende let og hurtigt informeres – uanset hvor de er. De rejsende har ligeledes mulighed for at kommunikere via app’en med rejsearrangør/rejseleder.

App’en kan ligeledes indeholde praktiske informationer om hvordan det anbefales at bevæge sig rundt i byen, hvor der er sikkert eller mindre sikkert, kontakt med andre, og mange andre informationer. Ved at stille sådanne informationer til rådighed for singlerejsende i en app, giver det mulighed for at den rejsende på mange forskellige tidspunkter har mulighed for at læse om det, lige fra før rejsen, til turen i flyveren eller i bussen, eller på destination. Til forskel fra at den rejsende får det i en email, eller på et infomøde – disse informationer husker den rejsende sjældent eller kan ikke finde når det er aktuelt for den rejsende.

Da alle de informationer, som er tilgængelige for de rejsende i en rejseapp kommer fra den enkelte rejsearrangør, vil den rejsearrangør, som har den bedste forståelse for singlerejsendes ønsker og behov samt den største viden om destinationen, have en fordel. Først fordi den rejsende selv kan gøre brug af informationerne og føle større tryghed, dernæst når den rejsende anbefaler rejsearrangøren til andre. For så er det ikke blot destinationen, som er med til at give tryghed, det er også den service som rejsearrangører giver i tillæg med en rejseapp.

Dagens Takeway:

Giv singlerejsende flere grunde til at vælge dig som rejsearrangør. Med en rejseapp giver du både tryghed og en ekstra service, som ikke kan gives på anden måde – for en app er hele tiden med den rejsende. Med en social del i en rejseapp kan du også være med til at singlerejsende let kan finde andre at lave aktiviteter med, gå ud og spise med etc. hvilket kan være et ønske for mange singler.

[1] Danmarks Statistik  – se her

[2] TotalTravelAgent – se artikel her

[3] TripAvisor – se tendens 1 her