Digitale fodspor – forstå og få udbytte

Som rejsearrangør  får du udbytte af at forstå de fodspor, de rejsende sætter, og være til stede, der hvor de rejsende bevæger sig hen digitalt. De første trin på en rejse tages lang tid før afrejsedagen. Den rejsende får input fra flere kilder; familie, venner, reklamer i forskellige medier samt online. De bruger med stor sandsynlighed mobilen på deres online søgningerne. På selve rejsen er det en anden form for information der søges, som f.eks. for at finde aktiviteter, seværdigheder, restauranter o.lign.

Sæt lup på fodsporene

Der er findes en række beskrivelser af de ”steps” som en rejsende foretager, fra første tanke om en rejse starter, til den dag, hvor rejsen starter. Der er mange som laver analyser af, hvilke steder der besøges i processen og de viser, at der er 100 til 150 besøg på forskellige hjemmesider.

Visitdenmark har skrevet en artikel med information til de danske destinationer, som kan være god inspiration til rejsearrangører, der arrangerer rejser til udlandet. Den giver en information om de rejsendes måde at søge efter information og fra hvilke enheder det sker.

Tallene viser vejen

Når rejsende fra Tyskland besøger Visitdenmark.dk kommer 42% af søgningerne fra mobile enheder, for Sverige er tallet 50%, for England er tallet 40%. Artiklen har også tal for, hvilke online kilder de rejsende benytter til at søge information fra under selve ferien. 38% af tyskerne, 21% af svenskerne og 44% af englænderne søger information frit på internettet. For alle landene er dette tal væsentligt højere end tallene for sociale medier, kort (f.eks. Google Maps) og hjemmesider med brugeranmeldelser. Det vil sige den fri søgning på internettet er stor. Det er tankevækkende, når andre analyser og brugerundersøgelser peger på, at det er tidskrævende at finde frem til brugbar information fordi der er så meget på internettet.

Ud fra tallene ses det, at de rejsende i stigende grad gør brug af mobilen på rejsen. Det betyder, at hvis du er i stand til at tilbyde dine rejsende let og hurtigt adgang til information om destinationen både før og under rejsen, så opfylder du et stort ønske og behov.

Du finder artiklen og analyserne her. I højre kolonne kan du se tal for en række forskellige lande.

Dagens take-away

Mange fodspor kommer fra mobilen. Det er der, du kan imødekomme en voksende tilstedeværelse hos de rejsende. Hvis du tilbyder dine rejsende en app med relevant indhold, som er let at navigere i, så opfylder du et ønske og behov. Det sparer de rejsende for tid og besvær med at søge på nettet. Du får et effektivt værktøj til at give service, skabe loyalitet og mersalg og gensalg.