Brug dine konkurrenters våben til din forretning

I mine tidligere artikler har jeg beskrevet, hvordan den teknologiske bølge har skabt nogle udfordringer for de traditionelle rejsearrangører. Flere og flere rejsende bruger mobilen til at søge informationer under deres ferie – både for at søge informationer om deres destination, samt at finde tips og tricks til de bedste spisesteder, seværdigheder, transportmuligheder osv. Denne artikel vil netop fokusere på disse tendenser og forsøge at skabe et overblik på området til gavn for rejsearrangørerne.

Konkurrenterne opfylder dine kunders behov

I dag er det standard at have mobiltelefonen med på ferie. På ferien såvel som på hjemmefronten er den altid i lommen eller i tasken, og den bliver brugt hyppigt. Det er der rigtigt mange virksomheder, som er klar over, og har udnyttet til at tilbyde de rejsende en lang række former for hjælp og assistance – via rejseapps. De opfylder en række behov, som rejsearrangørens kunder har, og som rejsearrangøren ikke opfylder.

Det er hurtigt blevet en usynlig konkurrent for rejsebureauer, der sælger grupperejser. De rejseapps, som de rejsende anvender har 2 negative resultater for rejsebureauet. For det første bliver den rejsende mere uafhængig af rejsebureauet, og for det andet køber den rejsende i større og større grad ture, oplevelser og aktiviteter via de rejseapps, der benyttes.

Samlet resulterer begge dele i en mindre forretning for rejsebureauet. Når de rejsende selv søger, og i nogen grad finder informationer via rejseapps, så finder de rejsende frem til flotte seværdigheder, spændende steder og gode restauranter, som de ikke knytter til rejsebureauet fordi det ikke er informationer rejsebureauet på nogen måde har været med til at give den rejsende. Der skabes ikke nogen relationer med rejsebureauet. Når de rejsende køber oplevelser og ture via rejseapps fra andre leverandører, så er det klart, at det betyder en tabt forretningsmulighed for rejsebureauet. Der er et voksende ønske hos de rejsende for at få oplevelser, når de er på ferie. Det køber de sig til, der hvor det er let for den rejsende at få informationen og at lave købet.

App Annie, som laver analyser om forbruget af apps, har analyseret forbruget af rejseapps, hvilket viser en meget stor stigning i antallet af sessions over de sidste 3 år.

Det er stigninger på de viste lande på op til 100% over blot 3 år, hvilket er en klar indikation på at forbrugerne er klar til at i højere grade benytte sig at rejseapps. App Annie angiver eksempler på en række af de rejseapps, der bliver anvendt, både før, under og efter rejsen.

Kilde: App Annie

Når der ses på, hvilke apps der anvendes under selve rejsen, så bærer de alle sammen præg af IKKE at have noget med rejsebureauer at gøre. Det er så at sige alle sammen apps som ”trækker” den rejsende væk fra relationen med rejsearrangøren. Som rejsearrangør kan du glæde dig over, at de rejsende i høj grad er klar til at anvende rejseapps.

Tag fjendes våben i egen hånd – Brug rejseapp til at forbedre din forretning

Rejsebureauerne har en kæmpe chance for at udnytte interessen og ønsket, der er skabt hos de rejsende for at anvende rejseapps. Ved at have en god og moderne rejseapp, som knytter de rejsende sammen med rejsebureauet under rejsen og benytte sig af Service Design, kan rejsebureauet være med på den udvikling der er i fuld gang, og som er efterspurgt af de rejsende.

Rejsearrangørerne kan vende det våben, som i dag trækker de rejsende væk fra rejsearrangøren og gør det vanskeligt for dem at skabe relationer og loyalitet til kunderne, til deres egen fordel. Ved at have egen rejseapp med rejsebureauets informationer om en lang række ting, som er relevante under selve rejsen, inklusiv de funktioner, som kræves for at skabe og udbygge relationer samt mulighed for at sælge oplevelser til de rejsende. Samtidig er det muligt at skabe en voksende omsætning med eksisterende kunder. En moderne rejseapp er med til at kunderne oplever øget service, hvilket er grundlaget for at skabe gensalg og anbefalinger til andre. Der er således mange grunde og fordele for rejsearrangører til at have en rejseapp.

Dagens takeaway: Udnyt at dine ”konkurrenter” har gjort det normalt for de rejsende at anvende rejseapps, så du selv kan få en voksende forretning. Du kan vokse din forretning væsentligt med de kunder du allerede har. En dansker bruger ca. kr. 4000 om ugen når de rejser.

Om mig

Kort om mig

Med en baggrund som skibsfører og officer fra søværnet har jeg lært at navigere i mange forskellige farvande – i dets mest bogstavelige forstand og i dets mere overførte betydning.

Allerede i søværnet kom jeg vidt omkring og jeg havde ofte kun kort tid i hver enkelt by, vi lagde til kaj i – derfor skulle der nøje udvælges, hvilke attraktioner, restauranter, koncerter og lignende, som var et besøg værd – nogle gange foregik udvælgelsen med assistance fra den klassiske ”Turen Går Til” – andre gange blev udvælgelsen udfordret af selvsamme bog, fordi den måske havde et par år for mange på bagen og derfor ikke indeholdt de nyeste must-sees i byen.

Efterfølgende arbejdserfaring har ligeledes budt på ophold i store dele af verden. Jeg har både boet og arbejdet i udlandet og rejse-CV’et tæller derfor efterhånden mere end 30 lande – 30 lande som er blevet besøgt som både feriedestinationer og arbejdsdestinationer, som alene-rejsende og som grupperejsende.

Min rejselyst kombineret med min tid i IT-branchen og iværksætter-universet, hvor jeg har stået bag opstarten af flere virksomheder er, hvad der driver dette værk – og denne blog, samt er baggrunden til, at jeg har etableret cloudservicen TripMe.dk målrettet rejsebureauer, så de enkelt og let at komme med på den mobile bølge, og opfylde kundernes behov under selve rejsen.