Rejsetrends 2019 giver gode vækstmuligheder

At bevare omsætningen og væksten er en udfordring i rejsebranchen, når de rejsende tager nye digitale services i brug og vejret er varmt herhjemme, så udsigten til at sælge flere rejser næste år daler. Så er det godt at følge med i hvilke trends der er i branchen. Denne måneds fokus er tips til dig om hvordan rejsetrends for 2019 og brug af en mobil app som rejsebureau giver muligheder for vækst og flere kunder.

Rejsende planlægger mindre – og er mere spontane

Helt på samme måde som hjemme, planlægger den rejsende mindre med baggrund i, at mange ved, at de kan løse ting, når der opstår en situation, hvor der er behov for at træffe en beslutning. Det afspejler sig før og under en rejse, f.eks. ved at de rejsende mest bruger deres mobil til at finde aktiviteter, seværdigheder, shopping og restauranter (note 1) De sidste to år har der været en vækst på over 150% i antal søgninger relateret til rejser, hvor ord som ”i aften” og ” i dag” indgår.

Ses på de konkrete bookinger som de rejsende foretager, viser en analyse af amerikanske voksne, at mindre end 1 ud af 4 rejsende booker alle deres aktiviteter forud for rejsen. Nogen booker få aktiviteter, mens 18% booker de fleste aktiviteter på destinationen og 17% booker alle aktiviteter på destinationen. På den baggrund er det af stor betydning at kunne tilbyde de rejsende en let og enkelt måde at læse om og lave tilmeldinger til aktiviteter. At give de rejsende mulighed for bestilling via en app med alle informationer fra rejsearrangøren om rejsen er vigtigt for rejsearrangøren, for ellers sker bookningerne via andre online service, via søgninger på en browser eller via rejseapps fra lokale turistkontorer og lignende, som ikke giver omsætning for rejsearrangøren.

Nye kunder – familier med én voksen og singlerejser

En ny og voksende rejsegruppe er familierejser, hvor der kun er én voksen. Denne gruppe udgår 30% af familier i hele verden!

På Google var søgeord som ”solo travel” og ”travel alone” de højste nogen sinde i januar 2018. Jeg har tidligere skrevet en artikel (læs her) om singlerejser og at deres højeste prioritet er tryghed. Kombinationen af tryghed og mulighed for at samle informationer om rejse og destination mm. i en app, er et godt udgangspunkt for en rejsearrangør til komme tæt på kunderne. Med muligheden for mersalg, bliver det hurtigt en god investering, som er med til at øge omsætningen. Solorejser har oplevet en vækst på 40% de sidste 5 år (note 1)

Brugeradfærd  og rejseapp giver udbytte for rejsearrangører

79% af de mobilforbrugende rejsende siger, at de leder efter ”de mest relevante rejseinformationer” (note 2). Årsag: mængden af info på nettet er så stor, at det er svært at finde det relevante. Den rejsearrangør, som giver relevante informationer til den rejsende, har således en stor chance for at opfylde behovet for information (f.eks. om destinationen, seværdigheder mm). Den rejsende har valgt en rejsearrangør ud fra forskellige parametre som pris, destination, serviceniveau mm. Rejsearrangøren er på den måde en ”foretrukken” leverandør – også af informationer og services på rejsen. Det gælder om at udnytter dette, til at hjælpe kunderne på den bedst mulige måde.

Analyser af brugeradfærd viser, at rejsende laver mange forskellige søgninger og besøg på hjemmesider og i apps, inden de foretager et valg om f.eks. køb af en rejse, valg af spisesteder eller hvilke steder der skal ses på ferien.

Måske søges der både på nettet flere steder, herunder på rejsearrangørens hjemmeside, der spørges om råd hos venner og familie og måske ringes der til rejsearrangøren. Hvert sted som brugeren ”besøger” online benævnes et touchpoint. En rejsende kan nemt have flere hundrede touchpoints ifm. med en ferie. Når ferien finder sted, giver en rejseapp fra arrangøren en effektiv måde at etablere de sidste touchpoints. Dels kan der være alle de relevante informationer i en app, dels kan rejsearrangøren sende beskeder til de rejsende i app’en, f.eks. om de aktiviteter, der er nært forestående, og sidst men ikke mindst, kan de rejsende tilmelde sig via en app. Er rejsearrangøren ikke tilstede der hvor den rejsende foretager de sidste touchpoints, så mistes der relationer og forretning.

Apps er de rejsendes favorit

Googles analyse af online forbrug viser, at 47% angiver, at de foretrækker at bruge en mobil app, fordi det er der lettere at navigere rundt i en app, og 40% siger de foretrækker en app, fordi det er lettere at købe via en app (note 4).

Ligeledes er væksten i brug af apps på rejser stærkt stigende. En analyse fra App Annie viser en stigning på mellem 50 og 100% i antallet af sessioner, som rejsende i flere europæiske lande over de sidste 3 år.

Dagens takeaway – trenden er klar

Der er flere og flere tal og tendenser der viser, at de rejsende ønsker app’s og der er et voksende antal typer af rejser, hvor det bliver en vigtig faktor, som kan være medvirkende til tiltrække specifikke rejsegrupper. Kombineret med de effektive muligheder en rejseapp giver for service og mersalg, er det bare om at komme i gang med at afklare, hvordan du opfylder de rejsendes trends i 2019.

Note 1: (https://www.thinkwithgoogle.com/consumer-insights/consumer-travel-smartphone-usage/)

Note 2: https://www.intrepidtravel.com/travel-trends-2018/#solo-21

Note 3: http://www.sojern.com – Global Travel Sights

Note 4: (https://www.thinkwithgoogle.com/consumer-insights/mobile-customer-journey/)

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *