Rejsetrends 2019 – ansvarlighed, teknologi – og dårlig økonomi :-(

Pressen er fuld af nyheder og artikler om klima, forurening, miljøvenlighed mm og for rejsebranchen dukker emner som flyskam og luksusskibe der forurener, når de ligger i havn,mere og mere op. De rejsearrangører som har fokus på det, kan få flere kunder – og en højere pris. Det er der behov for i den danske rejsebranche, som har faldende overskud.

Ansvarlighed er “in” på ferien

De rejsende er i stigende grad opmærksomme på, hvem de køber deres ferie hos, fordi forbrugerne bliver mere ansvarlige over for det aftryk de sætter på vores jord. Tal fra ABTA viser at 45% af de engelske rejsende har taget det med i deres overvejelser, når de bestiller deres ferie. Ligeledes foretrækker 36% af de engelske rejsende en rejsearrangør med en miljøvenlig politik frem for en anden.

Det bliver derfor i stigende grad en måde at tiltrække kunder til rejsearrangørerne, at have styr på en lang række nye områder. Det er lige fra hvilken transportform der anvendes, hvor der rejses hen, om det sker med diesel eller biobrændstof eller eldrevne transportmidler, om der spises med plastikbestik og om der tages hensyn til lokalbefolkningen. Flere rejsearrangører har som målsætning at lokalbefolkningen dels ikke belastes for meget af for mange turister, og ligeledes at mad, drikke, guider og lignende er lokale, så det blive den lokale økonomi som får udbytte. Det bliver til god forretning af have ansvarlighed.

Flere rejser lokalt

En anden trend er at flere rejser lokalt, hvilket ikke kan undre mange, da ord som flyskam bliver brugt i flæng og der er ofte nyheder om hvor meget forurening der er fra fly. Det samme gælder for cruiseskibe, hvor der er fokus på deres forurening, både på havet men også når de er i havn og har gang i motorer for at lave strøm. Det får flere til at køre med tog og bus, og dermed at holde ferie i nærområdet.

Teknologi gør ferien lettere

Denne trend har jeg skrevet om flere gange – de rejsende bruger gerne den digital hjælp de kan få både før, under og efter rejsen. Apps på mobilen kan jf. ABTA hjælpe med alt lige fra check-in af bagage, booking af sæde, til at sørge for, at der er en pose med indkøb klar, når man kommer retur fra ferien, så man ikke behøver at kommer forbi et supermarked en sen aften. For egen regning kan jeg tilføje, at jeg ofte hører at rejsende giver udtryk for, hvor dejligt de synes det er, at have alle de relevante informationer om deres rejse og destination med mere på deres mobil – og har benyttet TripMe’s rejseapp.

Økonomien – den er presset

I både DK og internationalt er der flere rejsearrangører der har det økonomisk svært.  For en måned siden var det Thomas Cook, der fik meget ondt i økonomien, i denne måned viser en analyse fra Brancheanalyse.dk af den danske rejsebranche – at trods en vækst i omsætning med 5,2% til 32 milliarder i 2018, så faldt overskuddet og var samlet kun kr. 244 millioner. I alt har 25% af alle 204 rejsearrangører i analysen haft underskud i 2018. Det kan konkluderes, at det er mange der har svært ved at tjene penge.

Dagens take away

Der er ingen tvivl om, at der sker mange ting på rejsefronten, der er mange nye forhold at tage stilling til for at den finde den rette profil for hvert enkelt rejsebureau. Blandt de trends der er, indgår også teknologi som et område der får større opmærksomhed, og som i alle andre typer brancher, er rejsebranchen også nødt til at blive bedre til at tage bl.a. apps til mobiltelefonen i brug. Det giver så mange muligheder for at give service, informere om ansvarlighed og lave mersalg, som kan hjælpe med at skabe bedre bundlinje og arbejde effektivt.

Der er næsten ikke nogen branche, hvor mobilen ikke er et vigtigt element til at nå ud til slutbrugerne. I rejsebranchen er det så oplagt at tilbyde kunderne en rejseapp, fordi kunderne ofte er på en fremmed destination og er ukendt med så mange forhold Det har stor værdi for de rejsende at have så meget info som muligt samlet let og overskueligt i en app. Med den rette information kan rejsearrangøren opfylde de nye trends hos kunderne og forbedre bundlinjen og undgå at blive en del af de 25% med underskud fremover.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *